top of page
academiccoursework

Speciale og studerende

Specialet placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Her på siden kan du læse om specialeprocessen, finde vejledninger og læse hvordan du forholder dig efter din specialeeksamen. 

Tilmelding til specialet

Du bliver administrativt tilmeldt dit speciale 

Du bliver administrativt tilmeldt til dit speciale. Både til den ordinære eksamen og til eventuelle reeksamener uden mulighed for afmelding.  Din tilmelding tilpasses, så det er muligt for dig at gennemføre tre eksamensforsøg i kandidatspecialet inden for din maksimale studietid. 

Datoer for den administrative tilmelding

Begynder du dit speciale i efteråret, vil du blive tilmeldt specialet med start d. 1. september. Begynder du dit speciale i foråret, vil du blive tilmeldt specialet med start d. 1. februar. 

Inden specialestart skal du...

 Jeg mangler at bestå kurser efter jeg har afsluttet mit speciale – hvad gør jeg? 

Specialet behøver ikke at være den afsluttende eksamensaktivitet på kandidatuddannelsen. 

Du kan stadig afslutte ikke beståede kurser sideløbende med eller efter kandidatspecialet inden for din maksimale studietid.  

Udskyder du kurser ind i specialeperioden, forlænges specialeperioden ikke. 

Startdato

Startdato må gerne ligge før ovenstående (senest) startdatoer.

Afleveringsfrist

Afleveringsfristen ligger 2-4 uger før bedømmelsesfristen.  

Undersøg evt. den konkrete frist hos din uddannelseskoordinator. Du finder din uddannelseskoordinator under 'Kontakt og Studieservice' > 'Uddannelseskoordinatorer' i menuen.

Bedømmelsesfrist

Bedømmelsesfristen er fast. Det kræver en dispensation af få den ændret. Se mere under 'Studievejledning' > 'Dispensationer' i menuen.

Hvis specialeperioden strækker sig over ferieperioder, forlænges den samlede specialeperiode ikke. 

Eksamen 

Din specialeeksamen skal foregå på Aarhus Universitet og er en mundtlige eksamen, der afvikles som en individuel eksamen. Eksamen følger de retningslinjer, som er anført i kursusbeskrivelsen for specialet i kursuskataloget.  

Specialekontrakten

Hvem skal udarbejde og godkende specialekontrakten? 

Specialekontrakten udarbejdes af dig og din kommende vejleder. 

Specialekontrakten skal udfyldes af dig og godkendes af din vejleder og din uddannelsesansvarlige via kontraktgeneratoren

Vejledning til, hvordan du udfylder en specialekontrakt 

Du finder vejledningen i kontraktgeneratoren.

Når din kontrakt er godkendt  

Når din kontrakt er godkendt registrerer studieadministrationen kontrakten. Det kan være, at vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til dit program, eller hvis du mangler at få opdateret din kandidatkontrakt.  

Frist 

Din specialekontrakt skal være udfyldt og godkendt via kontraktgeneratoren inden ovenstående frister.

Fortrolighed ved specialeafhandling eller andre projekter i samarbejde med en virksomhed

Standardfortrolighedsaftale

Studerende samarbejder ofte med private virksomheder og organisationer i forbindelse med afhandlinger og projekter. I nogle tilfælde kan den eksterne samarbejdspartner/virksomheden ønske at indgå en fortrolighedsaftale.

Til dette formål har jurister ved AU's kontraktenhed udarbejdet en standard fortrolighedsaftale, som du med fordel kan anvende.

Standardaftalen tager bl.a. højde for:

  • At du som studerende ikke ender med, at virksomheden kræver, at dele af din afhandling pilles ud af virksomheden

  • At du som studerende ikke skal aflevere din afhandling til virksomheden længe inden afleveringsfristen, således din tid til at lave afhandlingen reduceres

  • At du som studerende ikke bliver sanktioneret hårdere, end hvad der følger af dansk rets almindelige regler, hvis virksomheden mener, du har overtrådt fortrolighedsaftalen

Når du har printet aftalen, gør du følgende:

  1. Underskriv selv aftalen og få desuden virksomhedens og din vejleders underskrift

  2. Send aftalen til dit instituts fællesmail (bce@au.dk cae@au.dk ece@au.dk eller mpe@au.dk), som sørger for institutleders underskrift

  3. Herefter får du aftalen igen og du kan rundsende den til virksomheden og din vejleder.  

Ændringer til standardaftalen

Der kan være brug for ændringer til standardaftalen, eller virksomheden kan have deres egen aftale, som de ønsker at bruge.I sådanne tilfælde, skal du kontakte dit institut (bce@au.dk cae@au.dk ece@au.dk eller mpe@au.dk). Herefter vil institutsekretariatet foranledige, at den ændrede aftale bliver behandlet hos kontraktenheden.

Aflevering og forsvar af specialeafhandling med fortrolighed

Har du indgået en fortrolighedsaftale med en virksomhed ifm. din specialeafhandling, foregår aflevering og forsvar således:

  • Specialeafhandlingen afleveres i digital eksamen, ligesom andre specialeafhandlinger, dog skal du afkrydse i digital eksamen, at der er fortrolighed på afhandlingen

  • Censor og vejleder har tavshedspligt ift. den information de får gennem din afhandling og eksamination

  • Eksamen vil ofte foregå for lukkede døre – dvs. der kan ikke komme gæster til forsvaret 

Dette skal du være opmærksom på, hvis du indgår en fortrolighedsaftale

Det er vigtigt, at du som studerende ved, at kontrakten, uanset om det er en standardaftale eller en individuelt forhandlet kontrakt, udelukkende bliver gennemgået på AU’s vegne. Kontraktenheden på AU forsøger under udformningen af fortrolighedsaftalerne at tage hensyn til dig som studerende. Hvis du mener du har brug for vejledning omkring indholdet, og hvordan aftalen stiller dig som studerende, er det dit eget ansvar at opsøge rådgivning.  

Derudover er det vigtigt, at du som studerende ved, at AU ikke nødvendigvis kan godkende en virksomheds fortrolighedsaftale. Det er derfor en god idé at starte processen i god tid.

Vær opmærksom på, at du ikke taler om de ting, du får viden om på virksomheden. Dette gælder også smalltalk med dine medstuderende, da også uformel samtale kan ses som et brud på aftalen, hvis du taler om ting, der er underlagt fortrolighed. Tag en snak med virksomheden om, hvad der er følsom information, så du er sikker på, hvad du må og ikke må dele med andre.

Specialet afleveres via WISEflow. Du kan læse mere om WISEflow under 'Eksamen' > 'WISEflow'.

Hvornår kan jeg tilgå eksamen i WISEflow? 

Din eksamen vil være tilgængelig senest en uge før afleveringsfristen. Du kan finde relevant information vedrørende specialeaflevering under eksamensinformationer i WISEflow. 

Afleveringsfrist 

Specialet skal afleveres inden kl. 13.00 på den afleveringsdato, som fremgår af din specialekontrakt. 

Det er dit eget ansvar, at du afleverer dit speciale rettidigt. Vi anbefaler derfor, at du i god tid inden afleveringsfristen uploader og afleverer dit speciale. For sent afleverede specialer bedømmes ikke. 

Afleveringsformat 

Du skal som hovedregel aflevere dit speciale som én samlet pdf-fil. Dog har du mulighed for at vedlægge bilag i andre formater, hvis det er nødvendigt. 

Fortrolighed 

Specialer, som indeholder fortrolighed, skal afleveres i WISEflow, ligesom andre specialer.Det angives i WISEflow ved aflevering, at specialet indeholder fortrolighed. Censor og vejleder har tavshedspligt ift. den information, de får gennem din afhandling og eksamination. 

Hvad hvis jeg ikke afleverer 

Hvis du ikke afleverer specialet inden for fristen, tæller det som et brugt eksamensforsøg.  

2. Eksamensforsøg

Du skal udarbejde en ny specialekontrakt med en revideret opgaveformulering, der skal godkendes, hvorefter du vil få en tillægsfrist på 3,5 måneder i forhold til den første afleveringsfrist.  

3. Eksamensforsøg

Er specialet stadig ikke færdiggjort efter disse 3,5 måneder, er der brugt 1 forsøg mere og fristen forlænges igen med 3,5 måneder til tredje og sidste forsøg. Du skal igen udarbejde en ny specialekontrakt med en revideret opgaveformulering, der skal godkendes. 

Tilmelding

Du vil i forbindelse med dit speciale blive administrativt tilmeldt til både ordinær eksamen og 2. og 3. eksamensforsøg.


speciale og studerende

3 weergaven0 opmerkingen

Recente blogposts

Alles weergeven

Comments


Post: Blog2 Post
bottom of page